Lærervejledning

Mål

Langsigtet mål:

At eleverne bliver reelt kompetente til ”at læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk”. Udtrykket er hentet direkte fra Fælles Mål 2009 Matematik, hvor det står som trinmål efter 6. klasse.

Værkstedskassens mål:

At eleverne bliver opmærksomme på detaljernes vigtighed i matematisk sprog. Det skal forstås som skærpet opmærksomhed på informationstætheden, imperativer (hvad der lægges op til) og småords betydning og vigtighed for forståelse af matematisk sprog .

Omformuleret til elevvenlige mål kan det skrives:
At lægge mærke til ALLE ordene i matematik-tekster
At kunne forestille dig i hovedet, hvad matematik-teksterne fortæller

At kunne arbejde sammen med andre i og om matematik (det vil være forskelligt fra klasse til klasse, hvor langt man er med det trinmål. Derfor bør det konkretiseres i underpunkter, hvilke præcise mål, der er for lige din klasse).

Der er ikke indlagt nogen konkret form for evaluering af, om målet nås for den enkelte elev. Logbogen læger op til, at den enkelte elev forholder sig til sværhedsgraden af den enkelte opgavetype. Den enkelte lærer kan frit vælge, hvordan der derudover skal evalueres – registrering af tegn under forløbet, samtale med den enkelte elev, klassesamtale, logbog, brev til bedste/forældre/læreren, portefolio…

Organisering

Eleverne skal arbejde parvis - der kan ikke arbejdes individuelt.

Alle elever har et logbogsark, som de udfylder undervejs.

De fleste værksteder har indbygget en slags selvkontrol, hvor elevernes samarbejde gør, at de er nødt til at afstemme deres opfattelser med hinanden og dermed får afdækket og afklaret eventuelle sproglige misopfattelser. Et enkelt værksted opfordrer eleverne til at gå til læreren for at vise to tegninger. Der er ingen decideret facitliste, da der kan være stor variation i svarene. Det har ikke den store betydning for elevens samlede læring ift. målene, hvis der skulle indsnige sig en enkelt ”fejl”.

Der er 2 sæt af den samme opgave til hvert værksted, så begge kan være i gang samtidig. Hvert værksted har sin farve på rammen, og farvekoden og beskrivelsen af værkstedet går igen på logbogsarket.

Det er tanken, at der skal skrives med filtpenne på de plastlaminerede opgaver. Eleverne skal viske det skrevne ud med en serviet eller lignende, før opgaverne lægges tilbage til udbuddet af værksteder.

Værkstedstimerne kan placeres meget fleksibelt – det kan brede sig ud over flere uger eller en uge, det kan være i moduler eller i enkeltlektioner. Dog vil det ikke give fordybelse i arbejdet med værkstederne, hvis varigheden bliver kortere end en lektion af gangen. Det forventes ikke, at alle elever arbejder sig igennem alle værksteder! 

Differentieringen er tænkt ind i opgaverne på forskellig vis. Nogle opgaver er så åbent formuleret, at alle kan udføre det på hver sit niveau. Andre opgaver er formuleret, så de sværeste opgaver kommer sidst. Hvis nogle opgavetyper generelt er for svære, mister eleven ikke en rød tråd ved efter at aftale med læreren, at gruppen umiddelbart vælger værkstedet fra og vælger et andet. 

Lærerens rolle i forløbet er at introducere, hvordan værkstedskassen er tænkt brugt. Under brugen skal læreren helst være lidt i overskud, så energien kan bruges på 1. at observere eleverne, 2. hjælpe, hvis eleverne beder om hjælp (det er vigtigt at lade dem selv løse så mange problemer som muligt uden hjælp!) eller 3. gribe ind, hvis der observeres, at nogle elever i enighed arbejder med sproglige fejlopfattelser.

 

Flg. kilder er brugt i værkstedsmaterialet:
Værkstedskassen indeholder materiale fra Kontekst 4 (s. 81), Kontekst 5 (s.136), Matematiktak 4 (s.15 og 45), Flexmat Tal og algebra 4.-6. Klasse (s.23, s.24 og s. 31), Sigma for fjerde (s.41 og 43), Sigma for femte (s.44), Matematrix 4 (s.58 og s. 87), Matematik i fjerde (s.22) og Matematik i femte (s.26).